Guide til bogføring af løn
Det er meget vigtigt, at du sørger for at bogføring af løn sker rigtigt i din virksomhed. Når lønnen er bogført korrekt, kan du nemlig se, hvor mange skyldige beløb, du skal sørge for at afregne i løbet af måneden – og med skyldige beløb mener vi i denne forbindelse AM-bidrag og A-skat, som din virksomhed skal betale senere på måneden.
Det er altså ikke det fulde beløb, der står på lønsedlen, som skal overføres til din medarbejder. Du skal huske at trække AM-bidrag og A-skat fra først, for det er penge din virksomhed skal betale videre.
Løn kan bogføres på lidt forskellige måder, men vigtigst er det, at du gør dig klart, at AM-bidrag og A-skat skal bogføres som skyldige poster, når du laver bogføring af løn.
Her hos Regnskabshelten forsøger vi altid at finde de bedste, billigste og nemmeste løsninger for vores kunder.
Har du flere ansatte, anbefaler vi derfor, at du investerer i et lønsystem eller som minimum bruger et bogførings- eller regnskabsprogram med et integreret lønmodul.
Se evt. vores guide: Find-det-bedste-lønsystem – eller lad os hjælpe dig med at finde og integrere det perfekte system til din virksomhed eller forretning. Når du har et lønsystem og et digitalt bogføringssystem, der taler sammen, bogføres lønnen nemlig helt automatisk.
Hvordan udarbejdes løn?
Løn kan defineres som den betaling, en medarbejder hos dig får for sit arbejde. Når du skal udarbejde løn til en eller flere medarbejdere – altså finde ud af, hvad der skal udbetales til den enkelte, skal du regne nogle helt konkrete ting med.
Det er ting som:
- Bruttoløn – den løn, der er aftalt på måneds- eller timebasis
- Diverse former for bruttotræk
- Multimedieskat
ATP-bidrag - Pension – hvis der en sådan ordning
- AM-bidrag
- A-skat
Bruger du et lønsystem, indberettes der automatisk til SKAT, pension og andet – og du vil nemt kunne lave lønsedler til dine medarbejdere.
Bogføring af løn og afstemning ved årsafslutning
Du skal afstemme din bogføring af løn ved årsafslutningen. Det gælder, uanset om du laver løn manuelt, ved hjælp af et lønsystem eller med automatisk lønintegration.
Når du afstemmer bogføring af løn, sikrer du, at dine lønbilag for hele året er bogført korrekt. Vi ser desværre ofte, at der går kuk i afstemningen i regnskabet i forbindelse med årsafslutningen.
Så husk: Hvis du udbetaler løn til dig selv og evt. medarbejdere, skal du hvert år afstemme lønposterne i regnskabet, bla. for:
- Skyldige feriepenge
- For ATP
- For A-skat
Nogle systemer laver automatisk udligningen, på skat, AM-bidrag og ATP, andre gør ikke. Du skal derfor sikre dig, at det er gjort – eller få os hos Regnskabshelten til at kontrollere det for dig.
Bogføring af løn til dig selv i et ApS
Har du et anpartsselskab, hvor du er både ejer og ansat, kan du vælge at betale løn til dig selv. På den måde er du ansat, altså medarbejder, i selskabet og skal have løn som enhver anden medarbejder – du skal dog være sikker på, at der rent faktisk er penge nok til at udbetale løn til dig selv.
For at udbetale løn til dig selv fra dit ApS, skal du:
- Registrere selskabet som arbejdsgiver hos SKAT
- Lave en ansættelseskontrakt
- Vælge en metode til lønberegning
- Hente dit skattekort
- Sikre dig, at der er penge til at udbetale løn
- Beregn A-skat, AM-bidrag og ATP
- Lav en lønseddel med den løn, du skal have udbetalt
- Bogføre lønnen i dit regnskab
Vælger du selv at bogføre, kræver det, at du har forstand på debet og kredit, hvis du vil være sikker på at gøre det rigtigt.
Helt firkantet sagt, skal du postere således:
Under debet
- Lønnen
- ATP
Under kredit
- Skyldig ATP
- Skyldig AM-bidrag
- Skyldig A-skat
- Nettolønnen
Tag udgangspunkt i din egen lønseddel
Inden du kan gå i gang med at bogføre lønnen, skal du sikre dig, at de nødvendige konti er oprettet i dit regnskabssystem. Det er konti som: Løn, ATP-bidrag, skyldig ATP, skyldig A-skat og skyldig AM-bidrag. Husk også, at der skal være bilagsnummer på bilaget og dato for lønudbetalingen – og sørg for, at beløbene bliver knyttet til de respektive konti.
Lad os tage et tænkt eksempel. Du har regnet ud, at dit selskab har råd til at udbetale dig 25.000 kr. på en måned.
De 17.113 kr. er hævet i banken og overført til dig som løn. Det resterende beløb står stadig i regnskabet som skyldig A-skat, AM-bidrag og ATP, indtil beløbene forfalder til betaling. Når du betaler posterne ved forfald, skal du derfor bogføre det ved at hæve pengene på din virksomheds bankkonto (du krediterer banken) og debiterer herefter de skyldige poster, så de to tal går ud med hinanden.
Bogføring af løn i enkeltmandsvirksomhed
Er der kun dig selv i en enkeltmandsvirksomhed eller en mindre privatejet virksomhed (MPV) skal du selvfølgelig også have styr på bogføring af den løn, du udbetaler til dig selv. Selv om der teknisk ikke er tale om løn, virksomhedens penge er nemlig allerede dine.
Du kan altså kun udbetale løn af overskuddet, der måtte være i din virksomhed. Bruger du et regnskabssystem til bogføring, kan du nemt se, hvor stort overskuddet er og derved afgøre, hvor meget du kan tillade dig at hæve til dig selv. Vær dog opmærksom på, at du også skal have penge til skat og moms, så vær hellere lidt for konservativ i din beregning, end for optimistisk.
En god tommelfingerregel er, at overskuddet i din enkeltmandsvirksomhed svarer til ”løn før skat”. Regn derfor med, at cirka halvdelen skal gå til skat, og træk den anden halvdel ud til dig selv.
Bogføring af løn er ikke det nemmeste
Som du kan se på vores gennemgang, så er bogføring af løn ikke bare sådan lige til – faktisk er det ikke for sarte sjæle. Vil du have ro i maven og være sikker på at lønadministration og bogføring af løn er lavet rigtigt?
Lad os hjælpe dig med en gennemgang af tallene – og en ekstra kontrol af lønposteringerne.
Her hos Regnskabshelten får du præcis den hjælp, du har brug for – fra din egen personligt tilknyttede bogholder. Se også vores tilbud på bogføringspakker og årsregnskabspakker.