Afdækkelse af Dobbelt Bogføring: Væsentlig Guide for Selvstændige
Som nystartet selvstændig erhvervsdrivende har du garanteret hørt om begrebet ”dobbelt bogføring”. Det er nemlig slet ikke til at komme udenom, når der skal bogføres, da det er den metode, der bruges langt, langt de fleste steder, både i Danmark og i hele verden.
Hvis du stadig ikke helt har fattet meningen med debet og kredit, dobbelt bogføring, balance og resultatopgørelse, så er du langt fra alene. Princippet om dobbelt bogføring er genialt, men det er ikke det nemmeste at forstå, hvis man ikke er uddannet bogholder eller revisor og er vant til at arbejde med det i det daglige.
Hvad er dobbelt bogføring?
Dobbelt bogføring er en metode til at bogføre, hvor hver eneste transaktion skal bogføres to steder, så de går ud med hinanden. Et køb koster penge, men købet har også en tilsvarende værdi.
Dobbelt bogføring kaldes også dobbelt bogholderi, og indebærer som sagt, at hver transaktion både debiteres og krediteres – for kun sådan kan bogholderiet stemme. Debetsaldo og kreditsaldo skal vise det samme, og så ved du, at du har bogført rigtigt.
Du kan vælge at bogføre manuelt, eller du kan bruge et bogføringsprogram – alle programmerne på det danske marked bygger på principperne om dobbelt bogføring. Det sparer dig nemlig for en del arbejde.
Hvad er kredit og debet?
Inden vi går videre, er det måske på sin plads lige kort at forklare, hvad begreberne ”debet” og ”kredit” dækker over. Vi bruger dem hele tiden – det ved vi godt. Du har to typer konti: debetkonti og kreditkonti.
Debet
Debet kommer i spil, når saldoen på en debetkonto skal stige eller forøges. Det vil sige, at saldoen på debetsiden altid vokser, når du debiterer kontoen – og modsat vil saldoen på en debetkonto mindskes, når du krediterer kontoen.
Kredit
Kredit kommer i spil, når det er saldoen på en kreditkonto, der skal stige. På kreditsiden vokser saldoen altså, når der krediteres et beløb til kontoen – kreditkontoen vil tilsvarende mindskes, når du debiterer et beløb på kontoen.
Princippet bag dobbelt bogføring
Selv om du ikke selv ønsker at lave den fysiske bogføring i din virksomhed, er det alligevel meget godt at kende til princippet bag dobbelt bogføring.
Det kan også være, at du ikke helt har besluttet dig for, om du skal prøve kræfter med bogføringen selv eller outsource den, måske fordi du fejlagtigt tror, at det er meget dyrt?
Så tag lige et kig på vores billige, effektive og nemme bogføringspakker.
Uanset hvad, så giver vi dig her en hurtig gennemgang af principperne bag dobbelt bogføring, så du har et kvalificeret beslutningsgrundlag.
Enhver transaktion i din virksomhed skal bogføres i debet og kredit, og transaktionerne inddeles eller fordeles på fire såkaldte driftskonti.
De fire driftskonti, der er i spil, er:
- Indtægtskonto – kontoen viser din virksomheds omsætning i et regnskabsår
- Omkostningskonto – kontoen viser de omkostninger, der har været i regnskabsåret
- Aktivkonto – kontoen viser de aktiver, der er i din virksomhed
- Passivkonto – kontoen viser, de passiver, der er i din virksomhed
Her begynder det så at blive lidt indviklet. Når du skal afgøre om kontoen skal debiteres eller krediteres, skal du se dels på den transaktion, der skal laves, og dels på kontotypen.
Hvis du vælger selv at bogføre, uanset om du gøre det manuelt – hvad vi ikke kan anbefale, da det tager rigtig meget tid – eller du bruger et bogføringsprogram, er det en god idé løbende at tjekke, at summen af kredit og debet er den samme. Stemmer balancen på debetsaldo og kreditsaldo, er alt som det skal være med hensyn til dobbelt bogføring. Du har med andre ord bogført korrekt.
Et eksempel med dobbelt bogføring
Hvis en virksomhed som eksempel køber ind for 20.000 kr. til varelager, og beløbet skal betales ved en overførsel fra firmaets bankkonto.
Her skal bogføringen berøre de to konti ”bankindestående” og ”varelager”. ”Bankindestående” er et aktiv, da det er her pengene står, og kontoen har en debetsaldo.
Da de 20.000 kr. skal betales, skal kontoen krediteres, da kontoens saldo formindskes med betalingen. Kontoen ”varelager” er også et aktiv med en debetsaldo. Da varelageret vokser med en værdi på 20.000 kr., skal beløbet derfor debiteres her.
Du har nu registreret transaktionen ud fra princippet om dobbelt bogføring ved at kreditere og debitere med lige store beløb.
Forskellen på bogføring og regnskab
Nogle gange oplever vi, at vores kunder kommer til at blande regnskab og bogføring sammen. Det er en fejl, for nok er de to ting tæt forbundne, men de er stadig to helt forskellige ting. Det er dog ikke alle virksomheder, der har pligt til at aflægge regnskab, det afhænger af den regnskabsklasse, din virksomhed tilhører – men det er et lovkrav, at alle virksomheder bogfører.
Kravet om bogføring gælder også, selv om du måske har en lille virksomhed, hvor du selv er den eneste ansatte. Du skal bogføre uanset.
Bogføring
Bogføring er lig med en registrering af alle transaktioner, der vedrører køb og salg i din virksomhed.
Regnskab
Et regnskab er derimod en oversigt over, hvilke indtægter og udgifter, der har været i din virksomhed. Og det er i regnskabet, at du finder fx resultatopgørelse og balance.
Er der krav om dobbelt bogføring?
Nej, det er der ikke. Danske virksomheder skal overholde reglerne i bogføringsloven, men loven stiller ikke krav om, hvilken bogføringsmetode, der skal bruges – heller ikke i den nye udgave af loven, der handler om implementering og overgang til digitalt bogholderi.
Selv om der ikke er noget krav om, at du skal bruge dobbelt bogføring i din virksomhed, vil det være tosset, ja næsten utænkeligt ikke at gøre det. Dobbelt bogføring er for længst blevet den mest anvendte bogføringsmetode og den internationale standard. Så selv om du kan vælge at følge andre bogføringsprincipper, vil det være vanskeligt og meget uhensigtsmæssigt.
Aldrig mere bogføring?
Vi ved godt, at man skal være Regnskabshelt for at brænde for dobbelt bogføring – og at mange af vores kunder, afskyr det. Lad derfor os gøre det, vi er bedst til – at passe bogføringen for dig.
Book et møde her – og hør hvordan.
