Likviditetsgrad – Hvad er en likviditetsgrad?

Hvad er en likviditetsgrad

Likviditetsgrad er et af de økonomiske nøgletal der indgår i en nøgletalsanalyse. Likviditetsgraden fortæller om hvor god en betalingsevne en virksomhed har.

Hvad betyder likviditetsgrad?

Likviditetsgraden har som nævnt noget at gøre med en virksomheds betalingsevne. Mere konkret fortæller den hvor god virksomheden er til at betale den kortfristede gæld. 

Likviditetsgraden er et vigtigt nøgletal af flere grunde. Den første er selvfølgelig fordi den giver dig et billede af, hvor god din virksomhed er til at betale sin gæld. Det er en god idé løbende at udregne din likviditetsgrad, da du derved får et overblik over hvorvidt virksomhedens likviditet forbedres.  

En anden grund er, at det er et af de tal potentielle investorer, vil være meget opmærksomme på. Er din likviditetsgrad utilfredsstillende, kan det være meget svært at få nye investorer.

[ninja_tables id="5911"]

Hvad er forskellen på Likviditetsgrad 1 og 2?

Der findes to forskellige likviditetsgrader, henholdsvis Likviditetsgrad 1 og 2

Forskellen på Likviditetsgrad 1 og 2 er hvorvidt varelager medregnes.
Udregningen for likviditetsgrad 1 medregner ikke varelager, hvorimod likviditetsgrad 2 er inklusivt varelager.

Generelt kan man sige, hvis du har en høj lageromsætningshastighed, vil det være tilstrækkeligt at benytte sig af Likviditetsgrad 2.

Hvordan beregnes likviditetsgrad?

Likviditetsgrad 1 beregnes ved følgende formel

((Omsætningsaktiver – varelager ) / kortfristet gæld ) x 100 = Likviditetsgrad 1 

Likviditetsgrad 2 beregnes ved følgende formel

( Omsætningsaktiver / kortfristet gæld ) x 100 = Likviditetsgrad 2

Hvad er en god likviditetsgrad?

En generel tommelfingerregel siger, at en god likviditetsgrad skal ligge over 150% for at den er tilfredsstillende. 

Ligger likviditetsgraden under de 150%, er det et tegn på, at virksomheden ikke har tilstrækkelig likvide midler til rådighed. Det kan være altafgørende for en virksomhed, der har mange uforudsete regninger, at have en god likviditetsgrad, for at sikre at kunne betale regninger for evt. at undgå konkurs.

Det er derfor vigtigt for en virksomhed at have en sund og stabil likviditetsgrad, og som nævnt tidligere; udregn din likviditetsgrad løbende, for at sikre at det går den rigtige vej.

Regnskabshelten

Hos regnskabshelten kan du få hjælp til at udarbejde dit Årsregnskab. 

Vi tilbyder også at stå for din bogføring, løbende bogføring er inkluderet i samtlige af vores prisvenlige bogføringspakker

Artiklens indhold

Scroll to Top