Bogføring for begyndere

Bogføring for begyndere: Din komplette guide

Har du startet din egen virksomhed, og er du helt grøn, når det kommer til bogføring og regnskaber? Så læs med her i vores guide: Bogføring for begyndere.

Vores guide giver dig en bedre forståelse for bogføring og regnskab, og vi giver dig overblikket i vores bogføring for begyndere, så du som nystartet erhvervsdrivende kan komme godt fra start.

Bogføring for begyndere - hvad er bogføring?

Når du skal bogføre, betyder det bare, at du skal have styr på de transaktioner, der er i din virksomhed. Det vil sige, at du skal have styr på alt, hvad du sælger og køber – dine indtægter og udgifter med andre ord.

Dine indtægter og udgifter skal dokumenteres med bilag eller andre dokumenter.
Det vil fx sige:

Indtægter

  • Kvittering for slag af varer
  • Regninger eller fakturaer for det arbejde, du har udført – den tjenesteydelse, du sælger i din virksomhed

Udgifter

  • Kvitteringer for køb af varer
  • Regninger eller fakturaer, som du har fået på ydelser eller arbejde, andre har udført for din virksomhed

Du skal vide, at alle virksomheder og foreninger har pligt til at bogføre. Du kan altså ikke komme med undskyldninger som f.eks., at du lige er startet. Altså at du ikke er kommet i gang endnu. Bogføring er bogføring – også bogføring for nybegyndere.

Derfor har bogføring betydning

Når du har lavet din bogføring korrekt, har du altid fuldt overblik over udgifter og indtægter i din virksomhed, og du er i stand til at træffe de rigtige beslutninger løbende, fordi dine beslutninger og strategier bygger på regnskabstal, der altid er korrekte og opdaterede.

Det er også vigtigt for dig som nybegynder at vide, at Skattestyrelsen til enhver tid kan bede om at få indsigt i bogføringen i din virksomhed.

Ved at have styr på bogføring og regnskab fra begyndelsen af, kender du budgetter, indkomster og udgifter i din virksomhed, og du kan hurtigt se, om økonomien i din nystartede virksomhed ser sund nok ud. Er du i tvivl om noget, er det altid en god idé at søge bistand.

Du kan fx booke et opstartsmøde med os her hos Regnskabshelten. Du kan også tilmelde dig vores nyhedsbrev, og komme på kursus i bogføring for begyndere, gennem et af vores mange webinarer.

Bogføring for begyndere – sådan starter du

Det første, du skal gøre, når du skal i gang med bogføring for begyndere, er at oprette en kontoplan, hvis du ikke bruger et bogføringsprogram, hvor sådan en allerede er lavet. Kontoplanen er en liste med de konti, du skal bruge til bogføring.
Kontoplanen er opdelt i:

  • Resultatopgørelse – udgifter og indtægter
  • Balance – virksomhedens værdier og gæld

For at dit regnskab kan blive godkendt som et virksomhedsregnskab, skal det altså indeholde:

  • Indtægter og udgifter
  • En oversigt over det, du skylder til andre
  • En liste over virksomhedens investeringer
  • En liste over dine tilgodehavender

Tips til din bogføring

Et eksempel på bogføring og en god rutine, er, at du altid bogfører indtægter og udgifter løbende, gerne hver dag, fx som det første eller det sidste du gør på din arbejdsdag.

På den måde er du sikker på at have et korrekt regnskab – mere skal der i store træk ikke til. Husk, at det gælder alle indtægter, små som store, og alle udgifter – fra små indkøb til større udgifter og investeringer

.Husk at gemme alle kvitteringer, så du kan registrere udgifterne korrekt i dit regnskab. Bogføringsloven siger nemlig, at du skal kunne fremvise dine bogføringsbilag i op til fem år efter, at du har købt en vare eller ydelse.

Med revisionen af bogføringsloven bliver det desuden lovpligtigt, at alle bilag på sigt gemmes i digital form, ligesom det bliver obligatorisk at bogføre digitalt. Derfor anbefaler vi, at du fra starten af bruger digital bogføring og digital opbevaring af dine bilag.

Gør det ekstra nemt for dig selv – benyt en af vores bogføringspakker
Vi har både en pakke til dig, der er nystartet håndværker, dig der har åbnet en webshop, og dig der har virkeliggjort drømmen om en egen restaurant eller café.

Kort om frister

Som tidligere nævnt er det vigtigt, at du får en god bogføringsrutine fra begyndelsen af, og at du bogfører løbende. Det handler nemlig om at skabe en god vane for dig selv – for fejl og mangler ved bogføringen kan nemt blive dyrt. Fx hvis du ikke kan overholde de fastlagte frister, fordi du er bagud med hele bogføringen eller dele af den.
Der er frister for rigtig mange ting, som fx:

  • Årsrapport
  • Årsregnskab
  • Momsregnskab
  • Selvangivelse
  • Lønsum
  • Skat – aconto
  • Selskabsskat
  • Feriepenge

Overskrider du fristerne, risikerer du en bøde – og det er rigtig sure penge at komme af med, blot fordi du mangler uddannelse i bogføring.

Hvorfor er det vigtigt at bogføre og lave regnskab?

Det er først og fremmest vigtigt at lave regnskab, fordi det er lovpligtigt – og altså ikke noget, du kan vælge at gøre eller vælge at undlade at gøre, hvis du driver en virksomhed.

Derudover er regnskabet selvfølgelig supervigtigt for dig selv. Her kan du se, hvor mange penge du tjener, og hvor mange penge du skylder. Det hjælper dig, når du skal lave dit årsregnskab, din selvangivelse og afregne moms og skat. Et korrekt regnskab sikrer med andre ord, at du betaler det, du skal – og kun det.

Brug for hjælp til skat og selvangivelse? – se vores tilbud på skatterådgivning eller book et møde.

Bogføring for begyndere – virksomhedstyper

Den type virksomhed, du har, er afgørende for, hvilke regler du skal følge, når du bogfører. Vi gennemgår her de mest brugte virksomhedstyper og regler. Der skelnes mellem selskaber og virksomheder, der er personligt ejede. Forskellen på de to typer, er primært i måden, du hæfter på – om du hæfter med selskabets kapital eller med din egen personlige formue.

De mest populære selskaber, hvor det er selskabet, der hæfter, er:

  •  Anpartsselskab (ApS)
  • Aktieselskab (A/S)
Er din virksomhed personligt ejet, hæfter du personligt, fx:
  • Enkeltmandsvirksomhed
  • Interessentskab (I/S)
  • Personligt ejet mindre
  • virksomhed (PMV)
  • Hobbyvirksomhed

Få hjælp til set-up af virksomhed

Her hos Regnskabshelten hjælper vi dig gerne med set-up af dit regnskab, så du kommer godt fra start – book et møde allerede i dag.

Artiklens indhold

Scroll to Top