Bogføring af køb fra privat

Der er ingen hindringer for, at du som erhvervsdrivende køber ting fra privatpersoner. Det kan være alt fra en god, brugt computer, til en bil eller inventar til din virksomhed. Det eneste, du skal være opmærksom på i den forbindelse er, hvordan du laver bogføring af køb fra private.

Ingen moms på køb fra private

En privatperson kan ikke opkræve moms, det kan kun momsregistrerede virksomheder, og det er i den forbindelse ligegyldigt, om du handler med en person i Danmark, en person i EU eller en person uden for EU – det væsentlige er, at der netop er tale om privatpersoner.

Du skal altså altid sørge for, at lave bogføring af køb fra privat UDEN moms i dit regnskab. Købet skal naturligvis kunne dokumenteres med kvittering eller bilag, og hernæst skal købet stå i dit driftsregnskab som et køb/en udgift men altså INGEN momskode på – eller momskode 0, hvis dit bogføringsprogram har et sådant forslag – det har de fleste.

Husk dokumentation til din bogføring af køb fra privat

Når du køber en vare i en butik eller fra en leverandør, får du automatisk en kvittering eller faktura, der kan fungere som bilag i dit regnskab. Det er ikke tilfældet, når du handler med privatpersoner. For at sikre, at du har den rette dokumentation for købet, anbefaler vi hos Regnskabshelten derfor, at du:

  • Får sælger til at lave en faktura
  • Selv laver en faktura, som sælger kan udfylde
  • Alternativt – laver et stykke papir med: vare, pris, dato og sælgers navn

På den måde har du et bilag at knytte til transaktionen som dokumentation for, at oplysningerne i regnskabet er korrekte.

Vejledning i bogføring af køb fra privat

Når du skal lave bogføringen af køb fra privat, opretter du et køb på normal vis, og skriver i beskrivelsen, hvilken vare/hvilket køb det drejer sig om. I mange tilfælde får du i bogføringssystemet mulighed for at vælge fx ”småanskaffelser”, hvis der er tale om en mindre ting, du har købt – under ”småanskaffelser” vil der ofte være et forslag uden moms, og da bruger du dette.

Har du mulighed for at vælge et korrekt forslag UDEN moms, som det vi har beskrevet ovenfor, kan ud trygt gøre det – og bogføre dit købsbilag direkte.

Får du ikke en mulighed UDEN moms, så bliver det lidt mere tricky. Her skal du nemlig selv til tasterne og ind og ”snyde” systemet. Her går du ind i klassekladden i dit bogføringssystem og opretter dit køb, hvorefter du manuelt fjerner momsen. Dette kaldes i revisorsprog at “undertrykke momsen”.

Du bogfører altså kort sagt på en konto med moms, men fjerner momsen manuelt for køb fra en privatperson. Dette er vigtigt at huske at gøre, så der ikke går kludder i dit momsregnskab med moms, der ikke må figurere der.

Dette kan fx være tilfældet, hvis du købt en brugt computer, som du skal bruge i din virksomhed. Købet vil ikke kunne gå under ”småanskaffelser”, så du skal lave bogføring af køb fra privat på måden med at undertrykke momsen.

Hernæst kan du bogføre din pc som et aktiv i din virksomhed og dermed i dit regnskab og afskrive på den. Hvis prisen på computeren ligger under 32.000 kr., vil du kunne straks-afskrive den med det samme. Se også: Bogføring af afskrivninger.

Du kan også vælge at lave bogføringen af køb fra privat, ved at oprette personen som en ”kontakt”, i digitale bogføringsprogrammer, som fx dinero, har du muligheden for at klikke på ”privatperson” ved oprettelsen og herefter er det blot at udfylde med info og pris, og naturligvis bogføre uden moms.

Særlige regler ved videresalg af brugte varer

Hvis du køber en vare fra en privatperson, og bruger genstanden direkte i din virksomhed, da skal du som nævnt ovenfor blot sørge for at bogføre uden moms. Køber du derimod varer hos private for at sælge disser varer videre i din forretning, da forholder sagen sig lidt anderledes.

Virksomheder, der køber brugte varer hos privatpersoner, fx møbler eller biler, med videresalg for øje, skal ifølge loven udstede et afregningsbilag i forbindelse med købet.
Afregningsbilag skal:

  • Indeholde almindelige fakturaoplysninger som: vare, pris, dato og sælger
  • Attesteres af sælger – for rigtigheden af oplysningerne

Kan bilaget ikke attesteres, skal du som køber sørge for at få sælger til at berigtige oplysningerne på anden vis, fx ved en mail – eller du skal have anden dokumentation for handlen.

Det er vigtigt at have styr på dine afregningsbilag, da det er afgørende for, om du kan nøjes med at betale brugt-moms, eller om du skal betale almindelig moms, når du sælger varen videre.

Hvad er brugt-moms?

Brugt-moms er moms på brugte varer, og bruges for at undgå, at der er dobbeltbeskatning på en vare – der er jo allerede betalt moms på varen, da den blev handlet første gang. Det betyder, at ”brugt” godt kan være en vare, der aldrig har været i brug. Det vigtige er her, om der er betalt fuld moms på varen tidligere eller ej.

Brugt-momsen beregnes derfor alene af den fortjeneste eller avance, du har fået på varen ved videresalg – og er altså ikke moms af varens pris. Ordningen om brugt-moms er altså meget gunstig for dig, der køber brugte varer fra private og sælger varerne videre i din forretning eller virksomhed.

Du skal også være opmærksom på, at det skal fremgå af en evt. faktura ved videresalg, at du benytter brugt-moms.

Brug for hjælp til bogføring af køb fra privat?

Her hos Regnskabshelten får du altid præcis den hjælp, du har brug for indenfor bogføring og regnskaber. Vi svarer altid gerne på spørgsmål – også de små spørgsmål, som måske bare lige dukker op.

Dernæst kan vi hjælpe dig med digitalisering og automatisering af bogføring – og køber du en af vores billige og effektive bogføringspakker, sørger vi for, at bogføring af køb fra privat, og alt det andet er på plads, i orden og lavet til tiden.

Du kan også vælge at booke et møde med os her.

Eller du er velkommen til at ringe, skrive eller bruge chatten – vi er her for at gøre dit regnskab nemt, billigt og effektivt – så du sparer både tid og penge.

Artiklens indhold

Scroll to Top