ANALYSE: Hver tiende kan ikke få en erhvervskonto – “Der er EN løsning for både banker og iværksættere”

En overflod af iværksættere får hver dag et rungende “NEJ” til en erhvervskonto af de danske banker. Mange er enige om, at det er en negativ spiral for dansk erhvervsliv, men hvem har egentlig skylden? Og HVORDAN kan det ændres? Læs analysen nedenfor og få svaret.
Hver tiende har svært ved at åbne en erhvervskonto. Det viser en undersøgelse af SMV Danmark. Det er et højt antal og gør det svært for disse virksomhedsejere at fortsætte med at drive deres forretning.
Hvis en virksomhedsejer ikke har en erhvervskonto kan han eller hun fx ikke modtage kortbetalinger i sin forretning – og at drive en forretning på kontanter kan måske fungere for nogle, men ikke alle. Langt de fleste forbrugere betaler med kort, om det er i fysisk form eller via telefonen. Dermed begrænser man virksomhedsejeres indtjeningsmuligheder ved at nægte dem en betalingsterminal, hvilket sjældent er positivt for en forretning.
Hold Netflix og din virksomhed adskilt
 Men hvilke andre restriktioner får man som virksomhedsejer, når man ikke kan få en erhvervskonto? 

 1. Det bliver svært at holde privatøkonomi og erhverv adskilt: Det kan være nær umuligt at beregne, hvor profitabel din forretning er, når du skal finde tallene iblandt dine netflix-regninger og kylling fra supermarkedet. 

2. Det bliver svært at overholde lovgivningen. Fra 2024 skal man have digitaliseret sine bilag. Hvis man ikke har en terminal eller kan modtage MobilePay, hvor transaktioner bliver gemt automatisk, skal alle betalinger skrives ind manuelt i et digitalt program. Og har du et selskab og ikke en EMV? Så kan du slet ikke få lov til at fortsætte din virksomhed uden en erhvervskonto…

SÅ HVORFOR er det så svært at få en erhvervskonto, når en erhvervskonto er så vigtig for en virksomhed?

 

Skyder skylden på risiko for hvidvask

Mange skyder skylden på Hvidvaskloven, der senest blev opdateret i 2020. Igennem årtier har der været for mange kroner, der er forsvundet i Øresund – og Christiansborg vil komme de sorte penge til livs. Det har stillet hårde krav til bankerne, der nu stiller hårde krav til iværksættere. Og det gør det svært for iværksættere at få en erhvervskonto i dag. 

Men er hver tiende iværksætter virkelig en trussel mht. hvidvask? Det kan være svært at forestille sig…

 

Samme analyse fra SMV danmark bevidnede om, at selvom virksomhedsejere overholder de formelle regler for oprettelse af en erhvervskonto, så bliver nogle alligevel valgt fra. Hele 60% af de adspurgte virksomhedsejere mente at bankerne havde valgt dem fra fordi de ikke anser iværksættere for “gode kunder”. 

 

Kritikken af bankerne er nu nået til Christiansborg, hvor SF og Regeringen vil fremsætte et lovforslag i folketinget i løbet af efteråret. 

 

Lovforslaget går på, at virksomhedsejere skal have krav på at få en basal erhvervskonto.

 

“Det skal være en ret for en selvstændig eller en mindre virksomhedsejer at få en erhvervskonto i en bank – den ret de ikke har i dag. Det er afgørende for muligheden for at starte virksomhed – noget som vi jo ønsker at flere gør. Det er bankerne, der sidder på infrastrukturen, og derfor har vi i SF foreslået, at de skal levere en erhvervskonto, medmindre der er åbenlyse ting, der taler imod. Og de må heller ikke bruge prisen som barriere”, udtaler Lisbeth Bech-Nielsen, Erhvervsordfører for SF.

 

Lovforslag vs. ændring af infrastruktur

“Det er under al kritik at virksomhedsejere har så store problemer med at få en erhvervskonto i dag”, siger Rasmus Holst, Partner og CEO i Regnskabshelten, der udover at udbyde revision og bogføring også hjælper med at oprette erhvervskonti. 

 

 Det er især frisører, pizzariaer og vognmænd, der har problemer med at få en erhvervskonto.

“Hvis vi fx har at gøre med en nystartet frisør, der ikke har noget regnskab at fremvise endnu, vil de danske banker ikke tage imod dem. Men du skal jo bruge en erhvervskonto for at kunne tjene penge, så du har noget at lave et regnskab af”, forklarer han og fortæller at Regnskabshelten somme tider er nødt til at få oprettet en udenlandsk erhvervskonto til deres kunder. 

“Så laver vi en plan for kunderne, hvor de får en konto i udlandet og når de har et tilstrækkeligt regnskab, så søger vi om at få åbnet en dansk erhvervskonto”, beretter han og erklærer sig enig i, at kravene fra danske banker skal lempes. 

Men er det nok at lave en garanti-ordning til virksomhedsejere? Eller er det simpelthen hele infrastrukturen i bankerne, der skal laves om?

 “I dag tjener de almene banker ingen penge på deres erhvervskunder. Og banker skal have mulighed for at have likviditet til krisetider. Med nuværende infrastruktur er der ikke råderum til at skaffe ressourcer til at kunne tage imod alle, der søger om en erhvervskonto. Og hvis bankerne bliver tvunget til at lukke dem ind alligevel, så forsvinder overskuddet”, mener Rasmus Holst og peger på at en lempelse af krav fra bankernes side af slet ikke er nok.

 “Hvis vi kigger på moderne banker som Lunar og Revolut, så har de fundet en forretningsmodel, der gør at de kan tjene penge på hver enkelt kunde samtidig med at de yder en god service. De har for eksempel ingen manuelle sagsbehandlere og bruger digitaliserede systemer, der gør infrastrukturen effektiv”, forklarer han og foreslår, at kravene til virksomhedsejere skal sænkes samtidig med at de almene bankers forretningsmodel skal moderniseres og gøres profitabel, så man ikke skader likviditeten. 

 Men mener Rasmus Holst, at en modernisering af de almene danske banker er realistisk?

“Ja, engang var det heller ikke realistisk at rejse til månen. Man må starte et sted. Men en ændring af infrastrukturen er vigtig, hvis bankerne vil blive ved med at yde en ordentlig service samtidig med at de tjener penge”

 ………

Artiklens indhold

Scroll to Top