Hvis du lige har startet en virksomhed, ved du sikkert også, at du nu skal til at lave bogføring for at holde styr på bl.a. køb og salg. Men hvad er bogføring helt konkret? Læs med her, og få svaret på: ”Hvad er bogføring?”.
Bogføring kan forklares som en systematisk og nøjagtig registrering af samtlige økonomiske transaktioner, der er i din virksomhed. Det gælder altså både indtægter og udgifter, hvor der registreres ting som bilag på køb, fakturaer og pengestrømme ind og ud af virksomheden, samt værdier i virksomheden. Bogføringen danner på denne måde grundlag for, at der kan laves et egentligt regnskab, og sikrer, at du ved, hvor meget der er tjent og brugt i din virksomhed.
Alle skal bogføre
Det er også værd at bemærke, at alle virksomheder i Danmark har pligt til at bogføre og overholde bogføringsloven. Bogføring er ikke noget du kan komme udenom, heller ikke selv om du har en privatejet mindre virksomhed med en lille omsætning. Det er derimod ikke alle virksomheder, der skal aflægge et egentligt regnskab, det kommer an på virksomhedsform, omsætning og dermed regnskabsklasse, om din virksomhed er regnskabspligtig ifølge loven.
Udtrykket bogføring stammer fra dengang, alle transaktioner blev ført i virksomhedens hovedbog – og selv om langt de fleste i dag bruger regnskabssystemer og computere, når der skal bogføres, så er principperne stadig de samme.
Kort om bogføringens principper
Bogføring er som nævnt en registrering af økonomiske transaktioner i en virksomhed. Hvad er bogføring? Når du bogfører, holder du i realiteten styr på, hvor meget du har til gode hos kunder, hvor meget du skylder til leverandører og andre, samt hvilke værdier der er i din virksomhed i form af ting som varelager, inventar m.m.
Det, der bogføres, er altså en dokumentation for de aktiviteter, der er i din virksomhed i løbet af året. Er der ikke styr på bogføringen, har du ikke overblik over din økonomi, mangler måske dokumentation i form af bilag, og det kan blive endda umuligt at betale moms og skat korrekt. Samtidigt kan det give besvær med f.eks. at låne penge i banken, fordi din bogføring er mangelfuld og dine regnskabstal dermed misvisende.
Hvis Skattestyrelsen stiller spørgsmål til den skat, du har betalt, eller de fradrag du har, skal du kunne dokumentere din indtjening og dine udgifter med bilag.Og det vil du ikke kunne, hvis ikke du har bogført systematisk og nøjagtigt.
Hvad er bogføring med debet og kredit?
Du har måske hørt om begrebet dobbelt bogføring eller debet og kredit bogføring. Det er én og samme ting, og det er den bogføringsmetode, der bruges af langt de fleste virksomheder – ikke bare i Danmark, men i hele verden. Og helt kort betyder det, at alle transaktioner skal bogføres både i debet og kredit, så debet- og kreditsiden altid går ud med hinanden og er ens.
Tag f.eks. et køb af varer, som skal sælges videre. Det er en udgift, fordi købet koster penge, men det er på samme tid en tilsvarende værdi, du nu har i din virksomhed.
Intet krav om dobbelt bogholderi
Ifølge Bogføringsloven er der intet krav om, at du skal lave dobbelt bogholderi med bogføring i både debet og kredit. Men da det er den metode, der bruges i langt de fleste virksomheder, vil det ikke være hensigtsmæssigt ikke at bruge den.
Desuden er metoden meget sikker og giver dig et godt overblik, når først du har forstået principperne, der ligger bag. Der er derfor intet krav til dobbelt bogholderi, når du undersøger, hvad er bogføringskravene til din virksomhed.
Hvad er bogføring i praksis?
For at du bedre kan forstå, hvad bogføring er, kommer her en gennemgang af principperne og et eksempel. Når du laver dobbelt bogholderi skal enhver transaktion bogføres, og de forskellige transaktioner fordeles typisk på fire såkaldte driftskonti.
De fire driftskonti, vi vil forklare om her, er:
- Din indtægtskonto: Her ses din omsætning, altså de indkomne penge.
- Din omkostningskonto: Her ses de omkostninger, der har været.
- Din aktivkonto: Her vises de aktiver, du har i din virksomhed.
- Din passivkonto: Her vises de passiver, du har.
Herudover findes også ofte en separat konto med virksomhedens egenkapital, som kan beskrives som værdien af den del af aktiverne i din virksomhed, som ikke er finansieret med fremmedkapital.
Et eksempel på bogføring
Hvis vi f.eks. antager, at du har købt ind for 20.000 kr. til varelageret i din virksomhed, og du vil betale varerne fra firmaets bankkonto, så skal du have fat i to konti for at gøre det rigtigt, nemlig kontoen ”bankindestående” og kontoen ”varelager”.
”Bankindestående” er et aktiv, det er jo her pengene står, og som konto er den på debetsiden. Nu skal der penge ud af kontoen – de 20.000 kr. du har handlet for, og derfor skal kontoen krediteres med beløbet.
Kontoen ”varelager” er ligeledes et aktiv på debetsiden, og da dit varelager nu er vokset med varer til en værdi af 20.000 kr., skal denne konto debiteres – altså øges med samme beløb.
Du har nu registreret din transaktion ud fra princippet om dobbelt bogføring ved at henholdsvis kreditere og debitere de to konti med lige store beløb. Debetsaldo og kreditsaldo viser det samme, og på den måde kan du altid tjekke og sikre dig, at du har bogført korrekt. Er der en difference, er der også en fejl.
Hvad er bogføring? Det er at have styr på både udgifter og indtægter i din virksomhed.
Gode begynderråd – hvad er bogføring?
Det kan være nervepirrende selv at skulle begynde at lave bogføring. Et godt råd vil derfor være at investere i et bogføringsprogram og et onlinesystem, hvor alt er sat op på forhånd. Du kan endda finde programmer, der er gratis at bruge.
Hernæst skal du huske at sørge for at nummerere alle bilag, og sørg også for at bogføre bilagene hurtigst muligt, så du ikke pludselig sidder med en uoverskuelig stak. Det kan nemt gøre det surt og svært. Husk også, at du skal gemme alle bilag i mindst 5 år.
Vi håber, at vi med denne gennemgang har gjort dig klogere på spørgsmålet: Hvad er bogføring? Og at du nu har en lidt bedre forståelse af principperne bag bogføring.
